Børn i transit i Etiopien

machine translation

My calm and rutinerede driver called Misrak Abashawl. She is one of AC Børnehjælps two contacts in Ethiopia. Gesvindt zigzagger we dyttende through the intersection, groups of goats, waste trucks, which have given up the middle of the road, pedestrians to wear blinkers and a host of beggars - some missing a leg, all lacking in dignity. Our goal is AC Børnehjælps small transitbørnehjem middle of Addis Ababa. I have long since lost retningssansen since karruselturen sudden end. We hold the front of a closed port. The slip up, we trills into the courtyard and stop the vehicle. Vagten close the gate. Here are stationary.
Children leaving the street
The ca. 150 m2 house is on a smaller because surrounded by a high and solid masonry. There is a small lawn, there are shrubs, small trees and flowerbeds. Orphanage approved for 15 children. Pt. live here 10 - the youngest child is only 1 month old - the oldest is 3 ½ years. Many of the children immediately after the birth abandonment of single and poor Ethiopian women. Either on the street or delivered at a state orphanage. Even more children exited on the street.
Good normering
Orphanage headed by Mrs. Almaz. AC Børnehjælps primary contact Yetenayet (Yeti) Ayele has an office in a sidebygning to hovedhuset. In addition to Mrs.. Almaz and Yeti is 8 barnepiger employee, and from Monday to Tuesday, there is a nurse at home. Barnepigerne working in two teams alternately. Only a døgnvagt as a day off.
10 children waiting
The Ethiopian Ministry of Labor and Social Affairs in Addis Ababa (MOLSA) brings children in the proposal from institutions throughout the country. When the children are chosen to Danish adoption, in addition to AC Børnehjælps orphanages. Now waiting for all 10 children at that MOLSA must consent to their Danish adoptive parents can download them or have them escorted to Denmark.
Healthy scepticism
Out of the door titter a curious and fnisende boy - Hailies. He vinker, take my hand and pull me into the room. There is a great legetæppe on the floor. A few barnepiger playing with 4 children. They laugh, but then suddenly facing a large, pink damemenneske middle of it all, forstummer latteren. Only after a space sometimes seems my indstuderede play-stuetricks. Tegist Wak surrender themselves first - she klukker mischievous. So dare Matheos a smile, as Alemayehu, Matheos and the little Fruit. OK, she is probably flinkere than she appears, so we sing just one song. They say it is not, but I think that is what they think - the young. At least the singing for me, and dance and laugh. Beautiful children! If only they were my all.
Serious joy
I picture of each and every one of them to their parents. It strikes me while I knipser loose that these pictures will be studied with more serious joy, than any photos I have taken before. I pray that the technique and the light is with me.
The small wakes
In addition to the living room, three bedrooms in the house - one of the very small, one of the bigger children and one for any. sick children. The five small sleeping to noon in their caged beds. After a time rumsterer Hirut in his bed. She pludrer and laughs and is now taken up. Once a nanny to come. So wake small Natnael of only one month, Eskinder and Gelila also. Thomas draws on, but in the end he also wakes. There switched nusses and given bottle. I get knipset with my camera. Pictures, which will forge links across the many, many kilometres, which still divides the new families ad.
A good feeling inside
After a few hours, I thank. I have a good idea before in. Well, all orphanages something bad - but it must be in transit before we can come home to your new parents, as is AC Børnehjælps Børnehjem in Addis Ababa certainly a good and loving place to be in.

Susanne Dencker besøgte i marts 2001 AC Børnehjælps børnehjem i Addis Abeba i Etiopien.

BEMÆRK:
Artiklen har været bragt i Adoption Center Nyt april 2001

TEKST: JOURNALIST SUSANNE DENCKER

Min rolige og rutinerede chauffør hedder Misrak Abashawl. Hun er den ene af AC Børnehjælps to kontaktpersoner i Etiopien. Gesvindt zigzagger vi igennem dyttende kryds, grupper af geder, udtjente lastbiler, der har givet op midt på kørebanen, fodgængere med skyklapper på og et utal af tiggere - nogle mangler et ben, alle mangler et værdigt liv. Vores mål er AC Børnehjælps lille transitbørnehjem midt i Addis Ababa. Jeg har for længst mistet retningssansen, da karruselturen pludselig er slut. Vi holder foran en lukket port. Den glider op, vi triller ind på gårdspladsen og parkerer bilen. Vagten lukker porten. Her bliver stille.

Børn forlades på gaden
Det ca. 150 m2 hus ligger på en mindre grund omgivet af et højt og massivt murværk. Der er en lille græsplæne, der er buske, træer og små blomsterbede. Børnehjemmet er godkendt til 15 børn. Pt. bor her 10 - det yngste barn er kun 1 måned gammel - det ældste er 3½ år. Mange af børnene er straks efter fødslen blevet efterladt af enlige og fattige etiopiske kvinder. Enten på gaden eller afleveret på et statsligt børnehjem. Også større børn forlades på gaden.

God normering
Børnehjemmet ledes af Mrs. Almaz. AC Børnehjælps primære kontaktperson Yetenayet (Yeti) Ayele har kontor i en sidebygning til hovedhuset. Ud over Mrs. Almaz og Yeti er der 8 barnepiger ansat, og fra mandag til tirsdag er der en sygeplejerske på hjemmet. Barnepigerne arbejder i to hold på skift. Først en døgnvagt så en fridag.

10 børn venter
Det etiopiske Ministry of Labor and Social Affairs i Addis Ababa (MOLSA) bringer børn i forslag fra institutioner i hele landet. Når børnene bliver valgt til dansk adoption, kommer de ud på AC Børnehjælps børnehjem. Nu venter alle 10 børn på, at MOLSA skal give tilladelse til, at deres danske adoptivforældre kan hente dem eller få dem eskorteret til Danmark.

Sund skepsis
Ud af døren titter en nysgerrig og fnisende dreng - Hailies. Han vinker, tager min hånd og trækker mig ind i stuen. Der er et stort legetæppe på gulvet. Et par barnepiger leger med 4 børn. De griner, men da der pludselig står et stort, lyserødt damemenneske midt i det hele, forstummer latteren. Først efter en rum tider virker mine indstuderede lege-stuetricks. Tegist Wak overgiver sig først - hun klukker skælmsk. Så vover Matheos et smil, så Alemayehu, Matheos og den lille Fruit. OK, hun er nok flinkere, end hun ser ud til, så vi synger lige en sang. De siger det ikke, men jeg tror, det er det, de mener - ungerne. I hvert fald synger de for mig, og danser og ler. Dejlige børn! Gid de var mine alle sammen.

Alvorlig glæde
Jeg fotograferer hver og en af dem til deres kommende forældre. Det slår mig, mens jeg knipser løs, at disse billeder vil blive studeret med mere alvorlig glæde, end nogen fotografier jeg før har taget. Jeg beder til, at teknikken og lyset er med mig.

De små vågner
Ud over opholdsstuen er der tre soveværelser i huset - et til de helt små, et til de større børn og et til evt. syge børn. De fem små sover til middag i deres tremmesenge. Efter en tid rumsterer Hirut i sin seng. Hun pludrer og griner og bliver med det samme taget op. Endnu en barnepige kommer til. Så vågner lille Natnael på kun en måned, Eskinder og Gelila også. Thomas trækker den, men til sidst vågner også han. Der skiftes, nusses og gives flaske. Jeg får knipset med mit kamera. Billeder, der vil knytte bånd på tværs af de mange, mange kilometer, der endnu skiller de nye familier ad.

En god fornemmelse indeni
Efter et par timer takker jeg af. Jeg har en god fornemmelse inden i. Vel er alle børnehjem noget skidt - men skal man være i transit, før man kan komme hjem til ens nye forældre, så er AC Børnehjælps Børnehjem i Addis Ababa bestemt et godt og kærligt sted at være det i.

Sidst redigeret: 09.07.07
Webmaster: Erik Arndal

http://www.a-c.dk/Artikler/Adoption/ahist-03-ACorphanage.htm

Source: www.a-c.dk

Publication date: 2001 Jan 1

Organizations: AC International Child Support (AC Børnehjælp)

Persons: Misrak Abashawl